Har du lyst til at formidle viden om forretningskultur og facilitere workshops om kulturforståelse for erhvervslivet?

ConnectingCultures søger en ekstern konsulent til at facilitere workshops om kulturel interaktion og kulturforståelse for danske og udenlandske virksomheder.

Hos ConnectingCultures afholder vi træningsforløb, workshops og foredrag for erhvervslivet. Vi kulturtræner og kompetenceudvikler medarbejdere og ledere med det formål at optimere deres globale samarbejde. Vi har altid fokus på at omsætte viden til konkret handling, der kan implementeres i arbejdslivet og vi baserer vores kulturtræning på aktuel forskning, da vi løbende arbejder sammen med forskningsverdenen. Vi udbyder en række forskellige workshops, som: Landespecifik kulturtræning, Multikulturelle teams, Virtuel ledelse, Virtuelle teams, Service på tværs af kulturer, Global leadership, Ud- og ind stationering, Global mindset og Træning på tværs af kulturer.

Om jobbet:

Dit arbejde vil bestå i at facilitere workshops og træningsforløb om kulturforståelse og kulturforskelle for erhvervslivet. Du vil også få mulighed for at være med til at videreudvikle vores koncept og workshops i samarbejde med CEO Signe Ørom og vores mange landespecialister.

Om dig:

Vi leder efter en ny kollega med en stærk akademisk baggrund, der har særlig viden om og interesse for kulturel interaktion og kulturforståelse.

En forudsætning for at søge stillingen er at du har:

  • Min. 5 års international erhvervserfaring, dvs. enten har arbejdet i en virksomhed i et andet land eller har arbejdet i en virksomhed, hvor du har haft daglig global interaktion.
  • Et højt fagligt niveau og en akademisk uddannelse, der berører emner som kulturforståelse og interkulturel kommunikation, gerne med fokus på erhvervslivet.
  • Facilitatorerfaring og formår at fange kursisternes opmærksomhed og interesse, ligesom du er vant til at designe interaktive workshops.

Sekundære kompetencer der vil være en fordel:

  • Specialistviden inden for nogle af de emner, der er relateret til vores ydelser: Landespecifik kulturtræning, Multikulturelle teams, Virtuel ledelse, Virtuelle teams, Service på tværs af kulturer, Global leadership, Ud- og ind stationering og Global mindset.
  • Erfaring med at afholde virtuel træning er en stor fordel.

Vi er Mobile Workers hos ConnectingCultures og laver workshops i hele landet, så din bopæl har ikke betydning. Du vil være tilknyttet som ekstern konsulent og jobbet passer godt til dig, der har andre projekter ved siden af.

Hvis det lyder som noget for dig så send en ansøgning med CV til louise@connectingcultures.dk senest d. 16 juni 2017. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Signe Ørom på 27346999.

ConnectingCultures, Veksøvej 173, www.connectingcultures.dk, + 4527346999, signe@connectingcultures.dk