Metode og forskning i kulturtræning

Hos ConnectingCultures har vi altid fokus på at omsætte viden til konkret handling, der kan implementeres i jeres hverdag. Derfor er kompetenceudvikling og interaktiv træning i centrum i vores kulturtræning. Vi baserer vores kulturtræning på aktuel forskning, og vi arbejder løbende sammen med forskningsverdenen.

Kulturtrænings-programmet KLAR

Indehaver af ConnectingCultures, Signe Ørom, arbejder, sideløbende med sine konsulentopgaver, på et forskningsprojekt ved Københavns Universitet i samarbejde med CIRCD og professor Mie Femø. Forskningsprojektets kerne består i at udvikle et innovativt kulturtræningsprogram, som skaber stærke globale ledere og medarbejdere, der er i stand til at agere kulturelt intelligent i deres internationale og tværkulturelle samarbejder.

De fire nedenstående udviklingspotentialer er definerede ud fra diagnosen og funderede i de teorier, der præsenteres nedenfor.

Det nye kulturtræningsprogram KLAR har fokus på

Kompleks Kulturforståelse – K´et i KLAR står for at integrere en Kompleks Kulturforståelse i kulturtræningen og herudfra udarbejde forklaringsmodeller, som omsætter en kompleks kulturforståelse til en forståelig og anvendelsesorienteret form for at sikre, at kursisten kan aflæse og fortolke tværkulturel interaktion kulturelt intelligent og handle ud fra det.

Læringsformer med kompetenceudvikling i centrum– L´et i KLAR står for Læringsformer med kompetenceudvikling i centrum og dermed en kulturtræningsmetode, som fokuserer målrettet på at træne kursistens kompetencer, dvs. en metode der konsekvent bevæger sige fra ‘faktuel’ vidensformidling til handlingsorienteret kompetenceudvikling.

Adfærdsændring – A’ et i KLAR står for Adfærdsændring hos kursisten og dermed en form, hvor kursisten ikke slippes efter en én-dags-kulturtræning, men hvor træningen strækker sig over tid med det formål at sikre at de nyerhvervede kompetencer resulterer i ny adfærd.

Research-baseret Viden – R’et i KLAR sørger for at integrere Research-baseret viden i kulturtræningsprogrammer. Ud fra forskningsresultater og undersøgelser rammesættes, understøttes og/eller modificeres og perspektiveres de erfaringer og forestillinger, kursisten har.

Baggrund for projektet:

Helt overordnet har projektet en dobbelt baggrund. Den ene del af baggrunden er et gab mellem behovet for kulturelt kompetente medarbejdere i danske virksomheder, der opererer internationalt, og det eksisterende niveau for kulturelle kompetencer for danskere. Den anden del af baggrunden tager afsæt i en diagnose af den eksisterende kulturtræning, som har resulteret i formuleringen af fire udviklingspotentialer for et nyt og forbedret kulturtræningsprogram.

Gabet mellem behov og kompetencer + optimering af de danske virksomheders eksportpotentiale:

Kulturtræning i form af workshops, der giver viden om forskellige landes forretningskultur efterspørges og udbydes i tiltagende grad i internationale og globale virksomheder i Danmark. Den øgede interesse skyldes en erkendelse af, at kulturelle og kommunikationsmæssige kompetencer er værdifulde i virksomheder (Ørom m. fl., 2016), der i stigende grad arbejder og handler på tværs af grænser og kontinenter. Den nye verdensbalance med BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) samt Next 11-landene (Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Sydkorea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet og Vietnam) som nye økonomiske tyngdepunkter, har vakt stor interesse for disse som potentielle eksportmarkeder og/eller produktionslande.

Imidlertid er kendskabet til de kulturelle karakteristika og barrierer i disse lande begrænset (Udenrigsministeriet m.fl. 2012). Hele 58 % af medarbejdere i store og mellemstore danske virksomheder (n=70) mener, at de kulturelle barrierer er den største eller næststørste barriere på markeder uden for EU (Kromann- Reumert 2013: 21). Årsagerne er, at Danmark har en kort tradition for eksport og samarbejde med de nye vækstmarkeder (Mortensen 2012) og dermed ikke et overleveret kendskab til disse markeder. Samtidig opleves de nye markeder som værende kulturelt/mentalt længere væk end de traditionelle eksportmarkeder(Ørom m.fl., 2016). At der i dansk erhvervsliv eksisterer et behov for at udvikle kulturelle kompetencer, understøttes af en undersøgelse lavet af Undervisningsministeriet. Den peger på, at kun 5 % af den danske befolkning har høje kulturelle kompetencer (Hermann 2005). Kulturelle kompetencer er naturligvis en svær størrelse at måle på og Undervisningsministeriets målinger i forhold til hhv. 1.) viden fra uddannelse og medier, 2.) viden gennem udlandsophold, 3.) samarbejde og samvær på arbejde og i fritid (Hermann 2005: 2) er ikke fuldstændig fyldestgørende for at kunne måle, hvorvidt en person har kulturelle kompetencer. De må imidlertid stadig betragtes som en indikation på, at der eksisterer et gab mellem behovet for kulturelle kompetencer og medarbejdernes aktuelle kompetencer i danske virksomheder med globalt virke og potentiale.

Dette accentueres yderligere af regeringens senest formulerede vækstmarkedsstrategier, der tydeligt er målrettet netop BRIKS og andre vækstmarkeder og hvis ambitionen er ”at øge vareeksporten til vækstmarkederne med mere end 50 pct.” (Vækstmarkedsstrategier – Udenrigsministeriet. u.å.)

Diagnose af eksisterende kulturtræning

1. Den eksisterende kulturtræning baserer sig overvejende på en forenklet kulturforståelse, som rummer en risiko for overførsel af kulturelle stereotyper
2. Den eksisterende kulturtræning er overvejende vidensbaseret og begrænser dermed kursisternes muligheder for kompetenceudvikling
3. Den eksisterende kulturtræning består overvejende af korte forløb uden opfølgning, hvilket reducerer sandsynligheden for ændret adfærd
4. Den eksisterende kulturtræning baserer sig kun i begrænset omfang på forskningsresultater, som understøttende. Perspektiverende og/eller modificerende viden til kursisternes erfaringer og forestillinger.