For 5 år siden stod jeg med en nyerhvervet ph.d.-grad, og selvom det var både fedt og privilegeret at bruge 3 år (ekskl. et par barsler) på at fordybe mig i kulturelle og sproglige nørderier, var jeg alligevel klar til at forlade de akademiske gange og komme ud i erhvervslivet og bruge min kombination af akademiske kompetencer og personlig erfaring med at arbejde i og med udlandet. Mit sidste forskningsprojekt, inden jeg forlod Københavns Universitet, udforskede de kulturelle barrierer for danske virksomheder på det brasilianske marked.

Derefter tog jeg det store – på den ene side angstprovokerende, på den anden side meget motiverende – spring ud i livet som selvstændig og startede BrasilienKonsulenten. Med Brasilien som ny-udråbt BRIK-land og en diagnosticeret storslået fremtid, havde stadig flere behov for at blive klædt på til at begå sig i brasiliansk forretningskultur, og kunderne kom stille og roligt. Snart henvendte de samme kunder sig og spurgte, om jeg også kunne lave noget for deres multikulturelle team, en workshop om amerikansk forretningskultur eller noget mere generelt om kulturforskelle, og på et tidspunkt blev det lidt absurd fortsat at hedde Brasilienkonsulenten. Mere præcist husker jeg en dag, hvor jeg var ude at lave en workshop for en gruppe med danskere, indere og østeuropæere. Der tog jeg beslutningen om at finde et nyt navn. At det landede på ConnectingCultures kan jeg takke mit netværk, som bød ind med mange kreative forslag, for.

Det var i august for 3 år siden, og ConnectingCultures er vokset fra kun at være mig til en hel flok af lande- og kulturspecialister. Vi er blevet en vækstende virksomhed, som i anledningen af sin fødselsdag, nu også har en lanceret en ny hjemmeside, der matcher det.

At forlade universitetet og dermed en klassisk akademisk karriere var den rigtige beslutning for mig, men efter nogle år begyndte det alligevel at krible lidt i skrivemusklen. Det faldt på heldig vis sammen med, at jeg mødte professor Mie Femø og blev inviteret til at være medforfatter på bogen Kommunikation i Internationale Virksomheder.

Her 3 år senere har jeg med andre ord igen placeret et ben i forskningsverden, og formulerer lige nu et deltids-post-doc-projekt ved Københavns Universitet. Et projekt der består i at udvikle et forbedret kulturtræningsprogram, som skaber stærke globale ledere og medarbejdere, der er i stand til at agere kulturelt intelligent i deres internationale og tværkulturelle samarbejder. Det giver mening for mig og ConnectingCultures at være tilknyttet forskningsverdenen. Det betyder, at vores kunder får kulturtræning, der ikke bare leverer forskningsbaseret viden og udvikler kompetencerne, men som også sikrer, at nye kompetencer forankres i deres interkulturelle arbejde i hverdagen. Og det lever op til vores vision, at formindske afstanden mellem skandinavisk erhvervsliv og resten af verden ved at skærpe den kulturelle forståelse og udvikle kulturelle kompetencer