Trompetmand_1200x1200_3
Kompetenceudvikling

Metode - fra viden til konkret handling

Hos ConnectingCultures har vi altid fokus på at omsætte viden til konkret handling, der kan implementeres i jeres hverdag. Derfor er kompetenceudvikling og interaktiv træning i centrum i vores workshop – og så må det gerne være sjovt.

Metode

Kompetenceudvikling

Nedenfor kan du læse om vores 9 principper for kompetenceudvikling

1. Udviklingsforløb med udgangspunkt i jeres organisation – og hver enkelt deltager

Hos os er der ingen standardløsninger. Uanset om I ønsker at styrke jeres kulturelle intelligens, blive opmærksomme på jeres ubevidste bias, styrke jeres, ledelseskompetencer eller samarbejdsevner, tilpasser vi forløbet i tæt samarbejde med jer.

Vi skræddersyer indholdet, så det matcher både organisationens mål og den enkelte deltagers hverdag. Det er når vi arbejder ud fra jeres konkrete behov og virkelige situationer, at træning bliver relevant og brugbar.

2. Praktiske værktøjer og konkrete indsigter

Vi prioriterer oplevelsesbaseret læring, hvor den enkelte deltager får mulighed for at arbejde med egne bias, udfordringer og relatérbare cases og situationer. Det giver ikke bare indsigtsfulde øjeblikke – men også brugbare værktøjer, som kan tages i brug med det samme i dagligdagen.

Vi gør det let at omsætte ny viden til konkret handling.

3. Forløb der skaber varig effekt

Vi stiler efter reel forandring. Vores fokus er på at omsætte læring til handling og sikre, at det, man tager med sig, bliver brugt og gør en forskel i praksis.

Vi planlægger med henblik på langtidsholdbar effekt, ikke midlertidige løsninger.

4. Engagerede undervisere med reel erfaring

Vores konsulenter og undervisere bringer både faglighed og personlig erfaring i spil. De er specialister indenfor de fagområder de underviser i, alle uddannede facilitatorer og læringskonsulenter og har selv stået i situationer, der ligner dem kursisterne står i.
Det er passionen for vores fag, der driver os og engagementet mærkes – og er med til at gøre undervisningen både relevant og levende.

5. Læring, der integreres i arbejdsdagen

Vi ved, at den største udvikling sker, når ny viden kobles direkte til hverdagen. Derfor tænker vi læring ind som en del af det daglige arbejde. Gennem øvelser, refleksion, cases og – hvis det ønskes – opfølgning hjælper vi deltagerne med at omsætte indsigter til handling, så udviklingen bliver en naturlig del af det, de allerede gør.

6. Fokus på motivation og ejerskab

For os handler kompetenceudvikling ikke kun om at tilegne sig ny viden – men om at skabe motivation og ejerskab hos den enkelte. Vi involverer deltagerne aktivt i processen, så de bliver medskabere af deres egen udvikling, og vi holder os langt fra do’s and don’t-lister, men til gengæld arbejder vi gerne med at støtte kursisterne i at udvikle personlige strategier, som gør udviklingen bæredygtig og forenelig med den enkeltes personlige præferencer og personlighed. Det øger engagementet, styrker læringsudbyttet og sikrer, at forandringen forankres.

7. Et fælles sprog om kulturel intelligens og diversitet og inklusion

Vi skaber et fælles ståsted. Det betyder, at uanset om det er én afdeling eller hele organisationen, der deltager, får I et fælles begrebsapparat og sprog om de emner vi arbejder med.

8. Læring må godt være sjovt

Vi tager faglighed alvorligt, men vi tager ikke os selv alt for højtideligt. Derfor lover vi, at der også bliver grinet undervejs. Når vi griner sammen, lærer vi bedre – og husker det længere. Vi skaber forløb, hvor man ikke bare føler sig klogere, men også mere opløftet og inspireret, når man går hjem.

Vi designer vores workshops til at engagere, overraske og underholde – uden at gå på kompromis med indholdet. Som en deltager sagde efter en session: “Jeg har skulle tisse den sidste time, men kunne simpelthen ikke gå ud – det var alt for sjovt og spændende til at gå glip af noget!

Connecting Cultures, Virtuelle teams
Connecting Cultures: Vores forskning

Hos Connecting Cultures prioriterer vi forskningsbaseret viden

Vi baserer både indhold og form på aktuel forskning, og vi arbejder løbende sammen med forskningsverdenen.

Indehaver af ConnectingCultures, Signe Ørom, arbejder – sideløbende med sine konsulentopgaver – sammen med forskningscentret CIRCD og professor Mie Femø.
Et forskningsprojekt, som Signe lavet i samarbejde med flere danske virksomheder bestod i at udvikle et innovativt kulturtræningsprogram, som skaber stærke globale ledere og medarbejdere, der er i stand til at agere kulturelt intelligent i deres internationale og tværkulturelle samarbejder.

Kulturtræningsprogram KLAR har fokus på:

Analyse ikon
Baggrund

Baggrund for projektet

Helt overordnet havde projektet en dobbelt baggrund. Den ene del af baggrunden var et observeret gab mellem behovet for kulturelt kompetente medarbejdere i danske virksomheder, der opererer internationalt, og det eksisterende niveau for kulturelle kompetencer hos danskere (anno 2016). Den anden del af baggrunden tog afsæt i en diagnose af den eksisterende kulturtræning (anno 2016).
  1. Den eksisterende kulturtræning baserer sig overvejende på en forenklet kulturforståelse, som rummer en risiko for overførsel af kulturelle stereotyper
  2. Den eksisterende kulturtræning er overvejende vidensbaseret og begrænser dermed kursisternes muligheder for reel kompetenceudvikling
  3. Den eksisterende kulturtræning består overvejende af korte forløb uden opfølgning, hvilket reducerer sandsynligheden for ændret adfærd
  4. Den eksisterende kulturtræning baserer sig kun i begrænset omfang på forskningsresultater, som understøttende, perspektiverende og/eller modificerende viden til kursisternes erfaringer og forestillinger.

Gabet mellem behov og kompetencer + optimering af de danske virksomheders eksport potentiale:


Kulturtræning i form af workshops, der giver viden om forskellige landes forretningskultur, efterspørges og udbydes i stigende grad i internationale og globale virksomheder i Danmark. Den øgede interesse skyldes en erkendelse af, at kulturelle og kommunikationsmæssige kompetencer er værdifulde i virksomheder (Ørom m. fl., 2016), der i stigende grad arbejder og handler på tværs af grænser og kontinenter. Den nye verdensbalance med BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) samt Next 11-landene (Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Sydkorea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet og Vietnam) som nye økonomiske tyngdepunkter, har vakt stor interesse for disse som potentielle eksportmarkeder og/eller produktionslande.

Imidlertid er kendskabet til de kulturelle karakteristika og barrierer i disse lande begrænset (Udenrigsministeriet m.fl. 2012). Hele 58 % af medarbejdere i store og mellemstore danske virksomheder (n=70) mener, at de kulturelle barrierer er den største eller næststørste barriere på markeder uden for EU (Kromann-Reumert 2013: 21). Årsagerne er, at Danmark har en kort tradition for eksport og samarbejde med de nye vækstmarkeder (Mortensen 2012) og dermed ikke et overleveret kendskab til disse markeder. Samtidig opleves de nye markeder som værende kulturelt/mentalt længere væk end de traditionelle eksportmarkeder (Ørom m.fl., 2016). At der i dansk erhvervsliv eksisterer et behov for at udvikle kulturelle kompetencer, understøttes af en undersøgelse lavet af Undervisningsministeriet. Den peger på, at kun 5 % af den danske befolkning har høje kulturelle kompetencer (Hermann 2005). Kulturelle kompetencer er naturligvis en svær størrelse at måle på, og Undervisningsministeriets målinger i forhold til hhv. 1.) viden fra uddannelse og medier, 2.) viden gennem udlandsophold, 3.) samarbejde og samvær på arbejde og i fritid (Hermann 2005: 2) er ikke fuldstændig fyldestgørende for at kunne måle, hvorvidt en person har kulturelle kompetencer. De må imidlertid stadig betragtes som en indikation på, at der eksisterer et gab mellem behovet for kulturelle kompetencer og medarbejdernes aktuelle kompetencer i danske virksomheder med globalt virke og potentiale.

Dette accentueres yderligere af regeringens senest formulerede vækstmarkedsstrategier, der tydeligt er målrettet netop BRIKS og andre vækstmarkeder, og hvis ambition er ”at øge vareeksporten til vækstmarkederne med mere end 50 pct.” (Vækstmarkedsstrategier – Udenrigsministeriet. u.å.)

Tak, Signe Ørom, for en spændende workshop og super relevant input!

Milena Stawowski, Chief HR Business Partner
GRUNDFOS