Vi ser på, hvordan psykologiske og kulturelle faktorer former samarbejde, kommunikation og ledelse, og hvordan ledere eller HR kan arbejde bevidst med begge.
Kultur & personlighed
Kultur og personlighed - når psykologi og kultur krydser hinanden
Hvor meget af vores adfærd skyldes vores personlighed – og hvor meget er formet af vores kultur?
I denne workshop undersøger vi, hvordan personlighedsprofiler (fx JTI, MBTI, DISC, Insights, KP Explorer og PAPI) og kulturelle mønstre gensidigt påvirker hinanden – og hvordan man kan undgå at forveksle de to.
I skal vælge workshoppen hvis
- I arbejder med personlighedsprofiler i jeres rekruttering, udvikling eller teamsamarbejde.
- I oplever, at kulturelle forskelle påvirker udtrykket eller fortolkningen af personlighedsprofiler
- I ønsker at forstå, hvordan kultur og psykologi spiller sammen i ledelse, samarbejde og motivation.
- I vil have nye perspektiver på forskelle, misforståelser og samarbejdsdynamikker i globale teams.
I går fra workshoppen med bl.a.
Specifik viden om
- Hvordan kultur og personlighed påvirker hinanden – og hvordan man skelner mellem dem.
- Hvordan personlighedsprofiler udtrykkes og fortolkes forskelligt på tværs af kulturelle kontekster.
- Hvordan man kan bruge kulturforståelse til at skabe en mere præcis forståelse af menneskers adfærd og motivationer.
- Hvordan man kan tilpasse sin kommunikation og ledelse ud fra både kulturelle og psykologiske præferencer.
Kompetencer til at
- Analysere samarbejdsudfordringer med blik for både personlighed og kultur.
- Lede og udvikle teams på tværs af kulturelle og psykologiske forskelle.
- Bruge profileringsværktøjer mere nuanceret og kontekstafhængigt.
- Forstå og formidle, hvordan personlighed og kultur tilsammen former vores adfærd.
Workshop, forløb, foredrag eller én-til-én træning?
Vi rådgiver gerne om, hvilken træningsform, der er mest relevant for jer.



