ConnectingCultures ApS
Ewaldsgade 3
2200 København N
Ring til os:
+45 6087 0017
Kontakt os på:
LinkedIn
CVR. 44156121

ConnectingCultures søger en praktikant fra august/september 2021 til at løse kommunikationsopgaver og formidling af viden om og forskning inden for kulturel interaktion, kulturforståelse og diversitet.
Hos ConnectingCultures afholder vi træningsforløb, workshops og foredrag i danske virksomheder, og vi kulturtræner og kompetenceudvikler medarbejdere og ledere med det formål at optimere deres globale samarbejde. Du er skarp på formidling og kommunikation, er en stærk researcher – og du har viden om kulturel interaktion. Det er plus, at du har teknisk snilde, da vi har tre hjemmesider og laver en del virtuelle workshops.
Vi har gang i mange projekter. Under Covid19 har ConnectingCultures fået sig en søstervirksomhed, som hedder ConnectingVirtually, og vi er i gang med at udvikle et spil inden for diversitet og ubevidst bias. Synes du stadig det lyder som noget for dig, så læs videre.
Vi forestiller os, at du studerer kommunikation, journalistik, sprogfag, antropologi, tværkulturelle studier eller et andet relevant studium, der omhandler formidling og kulturforståelse. Vi ser meget positivt på international erfaring.
Du arbejder godt selvstændigt. Vi har kontor i Gothersgade, men er mobile workers hos ConnectingCultures, hvilket betyder, at vi arbejder virtuelt over Teams og Zoom det meste af tiden. Du kan derfor også søge fra hele Danmark (og sågar også udenfor). Du er villig til at lave opgaver af forskellig karakter og til at sætte dig ind i nye ting for at løse opgaverne. Praktikken er ulønnet.
Har du kendskab til PowerPoint og WordPress, er det en stor fordel. Og visuel snilde er også et plus.
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med konsulentbranchen og til at formidle viden om kultur og diversitet i en virksomhed, som har fokus på udvikling af sin identitet og brand, så send din ansøgning sammen med dit CV og karakterudskrift til info@connectingcultures.dk snarest og senest d. 30. maj 2021. Vi kører løbende samtaler indtil den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.

ConnectingCultures ApS
Ewaldsgade 3
2200 København N
Ring til os:
+45 6087 0017
Kontakt os på:
LinkedIn
CVR. 44156121
ConnectingCultures støtter jeres processer henimod mere inkluderende ledere, gladere medarbejdere og en stærk organisationskultur, hvor der er plads til alle
Data-based Insight – Fun Learning – Lasting Impact – 2025 © ConnectingCultures – All Rights reserved